mandag den 17. november 2014

Julegave.. fra sidste år..

Sidste år fik jeg nogle lækre fibre af svigerforældrene. De er bare aldrig blevet spundet (graviditets kvalme og plukveer satte sine begrænsninger), men jeg har skrevet nye fibre på ønskesedlen til jul, så derfor må jeg jo hellere få spundet af lidt af det fra sidste år ;-)

Jeg er gået igang med den her:



Det er så lækkert at spinde, og det bliver rigtig fint synes jeg. Der er 4 oz, dvs 114 gram (vejet til 122 gram), så jeg er lidt i tvivl om jeg skal spinde det hele på én spole, eller om jeg skal dele det op i 2 bundter af 60 gram.

søndag den 16. november 2014

Varme bukser til lillebror

Emil bruger jo efterhånden ret meget tid på gulvet, han triller og møffer meget :-) Men vores hus er lidt småkoldt, så jeg vil lige vise nogle varme bukser jeg har strikket. Jeg har brugt en opskrift jeg købte da Noah var lille, de kan ses her: perfection pants. Det er en opskrift hvor man selv udregner hvor mange masker osv på baggrund af det garn man vælger. 

Det blå par er strikket i peruvian highland wool fra filcolana, det brune par i cascade 220. Cascade garnet købte jeg hjem fra USA da Noah var 7 mdr, så det er vist på tide det bliver brugt ;-)



fredag den 14. november 2014

Lidt sker der da... Ny rok.

Det kan godt se ud til at der ikke sker så meget på kreafronten, men det er nu ikke helt rigtigt. Jeg får strikket, spundet og hæklet en smule, jeg får bare ikke opdateret bloggen så ofte som jeg gerne ville :-)

Sidste efterår købte jeg min første rok. En ashford, primært valgt fordi den var billig (købt brugt) så jeg kunne afprøve om det at spinde på rok var noget for mig. Det har jeg så bestemt at det er, men ashford rokken var jeg ikke specielt glad for. Derfor jeg har købt mig en ladybug. Og ih hvor er den fin og skøn at spinde på.


Der kom denne fine kasse efter lidt rod fra PostDanmark. Faktisk siger Track&Trace stadig at den kun er kommet til Taulov... 


Men jeg nåde kun lige her til i udpakningen, så vågnede lille fyren :P


Den er nem at samle. Pedalerne skulle bare sættes på, så var vi klar til at spinde :-)




Min lille mariehøne sad her. 

Jeg kan læse mig til at det ikke anbefales at skifte rok midt i et projekt, og jeg var jo ved at spinde noget uld/silke min mor købte i Saltum i maj. Men hvordan kan man spinde på den gamle rok, når der står en ny og venter? Så jeg er fortsat på den nye, og indtil videre ser det faktisk meget ens ud, så jeg tror ikke det gør alt for meget...