Først en Bluefaced Leicester/Silk fra Three Waters Farm i farven "Go On Forever". Det var utrolig lækkert at spinde, ingen filtede steder, bare lækker luftig fiber. Jeg har spundet lang-draw og navajo-tvundet. Jeg endte med 112 grams og 405 meters.
Næste er også en Bluefaced Leicester/Silk. Denne er fra Garngalleriet i farven "Visne Asters". Denne omgang var ikke nær så luftig og lækker som den forrige, og de hvide dele ødelagde lidt det færdige resultat for mig. Sammen med det røde bliver der lidt for meget "Dannebrog" over det. Jeg endte med 200 grams, 650 meters. Og mon ikke jeg enten for strikket noget i det som alligevel klæder garnet, eller finder en strikker som synes farverne er fantastiske ;-)
Det sidste for denne gang er ren Bluefaced Leicester også fra Garngalleriet i farven "Magnolia". Jeg er vild med farverne i denne og valgt at spinde fra den ene ende til den anden ude at dele fibrene op overhovedet. Jeg har navjo-tvundet denne også. Endte med 200 g og 470 m.
Jeg er gået igang med at strikke af dette garn, og selvom jeg har lidt svært med farveskifte-garnerne sådan generelt, så tror jeg nok det skal blive rigtig fint. Uanset er jeg for dårlig til at få brugt mit håndspundne, og jeg kan godt mærke at jeg lærer mere ved at bruge garnet og finde ud af hvordan det fungerer end når det bare ligger og ser fint ud på hylden ;-)