Tilbage i juni kom der endelig en minispinner fra HansenCrafts hjem og bo hos mig. Det er godt nok ikke så længe siden jeg fik min Ladybug men jeg får ondt i ryggen af at sidde ved den længe ad gangen, desværre. Og det er lidt sådan jeg er med mit spinneri, når jeg lige bliver bidt sidder jeg med det i timevis og pludselig kan der gå flere måneder uden, og så får man jo ikke trænet hverken muskler eller gode vaner ;-)
Men minispinneren er fantastisk! Jeg har aldrig spundet så meget som efter den kom i hus, hvilket sikkert også skyldes at den næsten ingenting fylder, så den kan stå fremme på et bord, hvor den lille pilfinger ikke kan nå.
Også et gammelt projekt der lidt var gået i glemmebogen kom frem og blev færdigt (eller næsten færdigt, for jeg er ikke helt færdig med at strikke af garnet ;-))
Jeg har købt spoler fra Akerworks. De er 3D printede, og jeg synes de er så fede. Jeg fik 3 til min ladybug i julegave sidste år, og jeg vidste jeg måtte have flere. Det blev så bare til minispinneren istedet.
Hej Janne.
SvarSletVil bare lige høre, om du har købt din Hansen i USA? Kommer der ikke en masse told og lign på?
Hilsen Conny Olsson
Hej Conny
SletDu må undskylde det sene svar, jeg så slet ikke der var kommet en kommentar.
Men ja, Hansen minispinner kan hun købes i USA og Post Danmark er blevet så effektive at de fanger alt i tolden nu om dage. Så du skal regne med 25% i moms og knap 2% i told (hvis jeg husker rigtigt) + selvfølgelig Post Danmarks håndteringsgebyr på 160 kr. Det er ikke en billig investering, men jeg synes i hvert fald at den er alle pengene værd :-)