Det tog mig rigtig lang tid at finde garn til trøje her. Strikkefastheden sagde 24 masker pr 10 cm, og det er ikke så nemt endda. Synes enten jeg fandt 22 eller 26, og det garn jeg har på lageret blev også enten for tæt eller for løst hvis jeg skulle ramme 24.
Strikkefastheden drillede meget, og jeg måtte pille op af flere omgange, fordi jeg simpelthen ikke kunne ramme det magiske tal. Men færdig blev den, og den er så lækker. Jeg synes forresten opskriften er bred, så jeg har strikket str 62/68, men brugt længderne fra str 74/80. Den blev lidt lang på ærmerne, men ellers passer den Emil fint :-)
Opskrift: McDreamy fra Drops design
Størrelse: cirka 74 (6-9 mdr)
Garn: 75 gram Cool Wool fra Lana Grossa i farve nr 128
Pind: 2,5 og 3 mm, Chiaogoo købt hos garnudsalg
Ingen kommentarer:
Send en kommentar