onsdag den 18. september 2013

Lime og blå birkes muffins

Jeg har lovet at bage kage til weekenden, men jeg manglede en god muffin opskrift. Jeg havde lyst til noget friskt og anderledes end de almindelige muffins jeg plejer at bage med chokoladestykker i. 

Jeg fandt en opskrift her og den måtte så afprøves.



Dejen var super nem at håndtere, og de blev bagt så fint. Jeg lavede en anden pynt end den i opskriften, fordi jeg synes der skulle lidt fint til. Jeg har brugt Dr.Oetkers CupCake Topping, som bare skal blandes med mælk og piskes, det er nemt og hurtigt. Jeg tilføjede 2 spsk limesaft, så de passede med de lækre muffins. 


De fleste kom med på arbejde i dag, og blev godkendt :-) I hvert fald spiste de rub og stub. En enkelt var gemt til sønnen, der så at jeg bagte i aftes, og var noget ked af at skulle i seng imens de stadig var i ovnen. Men han var en glad dreng da han kom hjem og så der var "is! momar! is!" 
Hans sprog er ikke så godt, så "is" bliver brugt om alt sødt (kage, is, slik osv). Derfor har jeg også hørt mig selv bruge sætningen "ja, mor bager is" ... ;-)

Måske jeg næste gang skulle prøve nogen med lakrids...?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar