Et tæppe

For noget der ligner 25 år siden syede min mor et patchwork tæppe til mig. I lyserødt :-) Jeg har det endnu, og min mand elsker det tæppe. Det her fået en rift, og er falmet i farverne, men det har lige den rette tykkede til ham, fordi han hurtigt koger under et fleece tæppe...

Men jeg synes efterhånden det er for slidt, så jeg tænkte vi måtte have et nyt til stuen. Jeg er ikke så meget til vilde mønstrede stoffer, og jeg har slet ikke syet nok til at have en masse rester liggende. Derfor har jeg valgt 6 ensfarvede og 3 med det samme mønster af små prikker.

Tæpper jeg har er med firkanter i 15x15, men (uden at tænke nærmere over hvad det betød) valgte jeg at skære mine så de ender med 10x10... Det giver så 300 firkanter! Det havde jeg ikke lige overvejet ;-)

Men skåret blev de og derefter lagt op.

Det tog en hel aften, og jeg havde ondt i mine ben dagen efter, af at rode rundt op gulvet så længe. Færdig skulle jeg jo bare være, så knægten ikke rodede rundt i det når han vågnede. 

Stablet og klar til at sy sammen. Den første bane tog 25 minutter. Heldigvis tog den næste kun 7, så der er da en chance for jeg bliver færdig... på et tidspunkt :-)