tirsdag den 13. august 2013

Lange knægt

Det har været en varm sommer, så min søn har gået rigtig meget i short. Faktisk så meget så jeg lige kiggede en ekstra gang da han kom i lange bukser igen.. Knægten er altså skudt i vejret! Den lange unge... 

Det er ikke nemt at finde lange bukser der sidder godt på min dreng, og med hans autisme er det ikke nemt at prøve mere end ét sted ad gangen og måske kun 2 eller 3 par bukser. Derfor syr jeg selv når tiden overhovedet er til det. Jeg kan måle ham herhjemme i fred og ro, og teste bukserne på når han er i humør til det. 

Denne gang blev det til 3 par.



Det er første gang jeg syr tittebånd, og jeg synes det blev rigtig godt :-)



Der er ingen lynlåse eller andre ting der kan gøre livet besværligt for en glad 5-årig ;-) De er bløde og dejlige at lege i. 


Men prøv lige at få den her krudt ugle til at stå stille længe nok så jeg kunne få et nogenlunde billede af hvordan bukserne sidder ;-)


Det lykkedes næsten ;-) Bukserne er i hvert fald godkendte. 


Lidt info til sidst: Mønstret er fra bogen "Sy sejt børnetøj" af Lenée Grue. Mønstrene i bogen går kun til 4 år, men jeg lagde 8 cm til i længden og de sidder perfekt. Jeg har lagt en bred elastik ind i ribben for at lave lidt mere hold på dem, så de ikke ryger af den meget aktive dreng :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar